Uddannelseschef til SmartLearning (vikariat)
Vi søger derfor dig, der får energi af begreber som online læring, AI, blended learning, micro-credentials og fleksible uddannelsestilbud.
I vores uddannelsescenter er rollen som uddannelseschef ledig i et års tid, da vores nuværende leder går på barsel. Vi er derfor på udkig efter en leder, der kan skabe rammerne for kreativ udfoldelse, godt samarbejde og høj trivsel – og som samtidig har modet til at træffe beslutninger og sætte en tydelig retning. Du behøver ikke at have mange års erfaring som formel leder, men du skal have minimum et par års erfaring med ledelsesopgaver, eksempelvis projektledelse, faglig ledelse eller koordinering.
Hos SmartLearning bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med kompetente kolleger, som deler passionen for digital læring. I mere end 30 år har vi været frontløbere på online undervisning – og vi arbejder hele tiden med at udvikle nye koncepter og uddannelser, der matcher erhvervslivets behov i dag og i morgen.
Vi tilbyder et kreativt og eksperimenterende miljø, hvor vi sammen udvikler vores portefølje, understøtter fageksperter – og leverer enestående digitale læringsoplevelser til vores mange kursister.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Matche fag og undervisere med hinanden
- Ansætte og onboarde nye kolleger
- Personaleledelse – herunder 1:1-samtaler, MUS, arbejdsmøder og lønforhandlinger
- Åbne og lukke nye fag med blik for, hvad der efterspørges i erhvervslivet og blandt studerende
- Udbygge samarbejder med partnere i akademisektoren (fx online materialer, blended learning, micro-credentials)
- Holde overblik over projekter, fx vores udviklingsprojekt inden for micro-credentials i IT-sikkerhed
- Kvalitetssikring af uddannelser og fag med fokus på viden, relevans og evaluering
- Bidrage til markedsføring og sikre, at de gode historier fra uddannelsescenteret bliver delt
- Bidrage med input til budgetlægning og økonomiske prioriteringer
- Forberede og levere input til møder i vores forretningsudvalg og bestyrelse
Vi søger dig, som …
- Har minimum et par års erfaring med ledelsesopgaver enten som leder, projektleder eller i en rolle med ansvar for andre
- Har interesse for AI – og hvordan teknologien påvirker undervisning og online læring
- Trives i et miljø med mange forskellige fagligheder og finder energi i tværgående samarbejde
- Brænder for at skabe den gode læringsoplevelse – og er god til at samarbejde med både interne og eksterne interessenter
- Har erfaring med at understøtte udvikling af uddannelser, kurser eller leverancer og kendskab til uddannelsessektoren
- Vægter kvalitet højt og trives med at udvikle og drive nye initiativer sammen med dygtige kolleger
- Har klare forventninger og fokus på resultater – koblet med tillid til andre
Om os
Hos SmartLearning prioriterer vi frihed og medbestemmelse, så du kan forme dit arbejdsliv og udvikle dine kompetencer. Vi tilbyder et inkluderende fællesskab med fokus på samarbejde, lav magtdistance og psykologisk tryghed. Hos os får du muligheden for at balancere arbejde og fritid med stor fleksibilitet.
Vi er en hybrid arbejdsplads – og pt. arbejder vi 3 dage hjemmefra og mødes 2 dage om ugen på vores kontor på Frederikkevej 8, 2900 Hellerup.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Du bliver ansat på Erhvervsakademi København, som er landets største erhvervsakademi – og som har det institutionelle ansvar for SmartLearnings aktiviteter.
SmartLearning er en mangfoldig arbejdsplads – og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede til at søge stillingen.
Stillingen er en midlertidig ansættelse på et år, 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. december 2025 – eller hurtigst muligt derefter.
Vil du vide mere?
Så skal du endelig kontakte Tue Bjerl Nielsen, direktør i SmartLearning, på tlf. 3615 4534 eller mail tbn@smartlearning.dk
Du kan blive klogere på os og vores uddannelser og kurser på smartlearning.dk
Er du klar til at søge?
Du søger stillingen ved at sende et CV og en kort motiveret ansøgning via Ansøg-knappen.
Ansøgningsfrist er 25. september 2025. Vi holder samtaler i uge 40 og 41.