Labtrainee til Media Lab på Erhvervsakademi København (studenterjob)
Kan du lide at lære om nye digitale teknologier, og er du tilpas med at dele din viden med dine medstuderende? Vil du være en del af et team, der har til opgave at give dine medstuderende praktisk kendskab til nye teknologier som forberedelse til deres videre karriere?
Så er er det dig, vi venter på!
OM JOBBET
Media Lab leder efter en stærk profil, der kan bidrage til den daglige udvikling og drift af Media Lab. Vi skaber fysiske og digitale rammer, hvor studerende kan eksperimentere med tidens teknologier og skabe fængende fortællinger. Her vil du være en del af et ambitiøst team, der arbejder for at give dine medstuderende adgang til nyt udstyr og ny teknologi, der kan være relevant for deres uddannelse og fremtidige karriere.
De første tre punkter på listen nedenfor er kerneopgaver:
- Udlån af udstyr: Administration i forhold til at klargøre, udlåne og aflevere udstyr og faciliteter.
- Vejledning og rådgivning for besøgende: Rådgive studerende og medarbejdere i forhold til Media Labs ydelser, og hvad der kan tilbydes i forhold til individuelle behov.
- Udvid din egen viden og indsigt aktivt: Det vil være vigtigt at du holder dig opdateret på den teknologiske udvikling og formidler din indsigt på vores digitale platforme.
Dit bidrag til vores udvalg af teknologier, events og online platforme varierer i overensstemmelse med dine evner og erfaringer. Vi vil være interesseret i at diskutere, hvad du kan bringe til bordet i forhold til:
Teknologier:
- Erfaring med XR-teknologier så som Virtual Reality eller Augmented Reality, AI (særligt generativ AI), Virtual Production og/eller droneflyvning vil være fint, men ikke en nødvendighed
- Færdigheder og erfaring med brug af foto-, video- og lysudstyr
- Viden om UX- og usability testing samt kendskab til Adobe Creative-pakken er en fordel
- Kendskab til programmering
- Kendskab til 3D-print
Events:
- Sans for organisering af diverse events, workshops og idéer til formidling af forskellige teknologier
Vedligeholdelse af vores online platforme:
- Vores hjemmeside på ek.dk
- Vores site på TOPdesk (Serviceportalen), hvor studerende har mulighed for at udforske og navigere til relevant udstyr
- Sociale medier – primært Instagram
- Infoskærme placeret på EK (digital grafik)
OM DIG
For at bidrage til det professionelle og imødekommende miljø i Media Lab er det et ønske, at du besidder følgende egenskaber:
Grundlæggende krav:
- Ud over dansk vil engelsk være fordelagtigt
- Du skal være under uddannelse
Personlige egenskaber inkluderer:
- Du er en holdspiller
- Du er serviceminded
- Du har fokus på detaljer
- Du er metodisk og konsekvent
- Du er villig til at udvide din viden om digitale teknologier
- Du er villig til at dele din viden med vores besøgende
VI TILBYDER
Et job, hvor du har mulighed for bringe dine kompetencer og din erfaring i spil. Du vil arbejde tæt sammen med ansatte i Media Lab, der består af både fuldtidsansatte og andre labtrainees. Sammen lærer vi af hinanden, bidrager til den videre udvikling af Media Lab, og skaber en vej fremad som svar på den teknologiske udvikling.
Vi forventer, at du arbejder ca. 10 timer pr. uge, som fastlægges efter nærmere aftale, afhængigt af dit skema på studiet.
Vi håber, at du kan starte som labtrainee i Media Lab hurtigst muligt. Bemærk at vi holder sommerferielukket hele juli. Ansættelse og løn efter gældende overenskomst for studentermedhjælpere/labtrainees.
ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING PÅ EK?
På EK får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Ansøg stillingen senest den 16. december 2026 via søg-knappen nedenfor.
Vi forventer at invitere til samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Spørgsmål kan rettes til Lene Juhl Nielsen på ljni@ek.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!