Konsulent til EK Økonomi
Vil du være med til at styrke en moderne økonomifunktion i en organisation i udvikling?
Vi søger en analytisk og samarbejdsstærk controller, som både kan løfte klassiske budgetopgaver og bidrage med datadrevne analyser, ledelsesinformation og procesudvikling. Du er motiveret af at skabe overblik, levere solid økonomistyring og være tæt på beslutningsprocesserne.
Vi er midt i en spændende udvikling som følge af sammenlægning af to institutioner, ny strategi og en kommende reform på uddannelsesområdet. Det kræver stærk økonomistyring, gode analyser og evnen til at omsætte tal og data til handling. Som controller vil du få en vigtig rolle i at understøtte ledelsen på flere uddannelsesområder og være med til at udvikle økonomifunktionen.
Om stillingen
Du får ansvar for økonomistyring, budgetopfølgning og analyser, der skaber et solidt grundlag for beslutninger. Rollen kombinerer traditionelle controlleropgaver som lønbudgettering og budgetopdateringer med moderne analyseteknikker, datavisualisering og tværgående samarbejde.
Du får ansvaret for flere programområder samt en tværgående funktion, der alle er samlet under en uddannelsesdirektør, og som du også vil skulle arbejde sammen med.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udarbejdelse og opfølgning på budgetter og regnskaber for uddannelsesområderne
- Lønbudgettering, kapacitetsberegninger og opdatering af budgetforudsætninger
- Økonomiopfølgning, prognoser og analyser af udviklingstendenser
- Udarbejdelse af økonomiske scenarier og beslutningsgrundlag til ledelsen
- Analyse af økonomiske konsekvenser relateret til reformer og organisationsændringer
- Understøtte udvikling af ledelsesdata, dashboards og rapporter i fx Excel eller Power BI
- Kvalificering af datagrundlag i tæt samarbejde med HR-, kvalitet- og studieadministrationsafdelingerne.
- Løbende procesoptimering og udvikling af økonomiske arbejdsgange – gerne med blik for automatisering og nye værktøjer
- Ad hoc-opgaver inden for økonomistyring, controlling og analyse
- (Evt.) fagligt ansvar for særlige regnskabs-/økonomiområder afhængigt af din profil og ønsker
Om dig
Vi forestiller os, at du er analytisk og systemstærk, og at du trives i rollen som sparringspartner for ledere og kollegaer. Du behøver ikke have tung regnskabserfaring, men du skal have solid forståelse for økonomistyring og kunne arbejde selvstændigt med data og analyser.
Du har en relevant uddannelse inden for økonomi, samfundsøkonomi, erhvervsøkonomi eller lignende – og erfaring fra fx controlling, analyse, økonomikonsulentrolle eller anden økonomifunktion.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med økonomistyring, budgettering og økonomiske analyser
- Har stærke analytiske kompetencer og er dygtig til at arbejde med data
- Er vant til at arbejde i Excel – og gerne interesseret i BI-værktøjer som Power BI
- Kan formidle økonomiske budskaber klart til forskellige målgrupper
- Kan samarbejde med mange forskellige fagligheder og trives med stort ansvar
- Arbejder struktureret, proaktivt og kvalitetsbevidst
- Har lyst til at bidrage til en organisation i forandring og udvikling
- Ser værdien i løbende forbedringer, procesoptimering og nye måder at arbejde på
Vi tilbyder
Du bliver en del af en velfungerende økonomiafdeling med 12 dygtige kollegaer. Afdelingen består af regnskabsfunktion, budgetfunktion, fem øvrige controllere samt en automatiserings- og AI-funktion. Vi lægger vægt på samarbejde, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.
Du får:
- En central rolle i udviklingen af økonomistyringen på tværs af uddannelsesområder
- Mulighed for at arbejde med både klassisk økonomiopfølgning og moderne dataanalyser
- Stærk faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
- Fleksible arbejdsforhold og mulighed for at forme din egen hverdag
- En meningsfuld opgaveportefølje i et vigtigt uddannelsesområde
Praktisk
Arbejdssted: Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N
Ansættelse: 37 timer efter gældende overenskomst
Tiltrædelse: 1. marts 2026
Stillingen kan besættes som specialkonsulent
Ansøgningsfrist: 29 januar 2026 – vi indkalder løbende til samtale
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for økonomi, William Ghiorzi Elias, på mail wige@ek.dk eller tlf. 40 24 52 43.
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer med mange forskellige baggrunde. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.
Erhvervsakademi København
Nansensgade 19, 1366 København K · CVR nr. 45360644