Eksterne lektorer inden for teknik og logistik
Erhvervsakademi København søger eksterne lektorer indenfor Transport og supply chain management.
Har du stærke kompetencer inden for transport og logistik kombineret med solid erfaring med fra i praksis? Har du lyst til at formidle din viden og være med til at klæde fremtidens medarbejdere inden for transport og logistik og Supply Chain management på til et arbejdsmarked, hvor transport og logistik er en central del af hverdagen?
Så er du måske en af vores kommende eksterne lektorer på efteruddannelse hos Erhvervsakademi København.
Om jobbet
Vi søger eksterne lektorer til vores efteruddannelsesaktiviteter. Formålet er at give deltagerne kompetencer til at varetage jobfunktioner, hvor transport logistik og SCM spiller en central rolle. Opgaverne kan være undervisning, eksamen planlægning eller lignende.
Vi leder efter dig, der:
- Har stor erhvervserfaring og faglig tyngde inden for planlægning, koordinering, jura og teknologi inden for transport og logistik
- Brænder for dit fag og er nysgerrig på at bringe din viden og praktiske indsigt i spil i en ny kontekst – til gavn for de studerende
- Formidler komplekse emner på en klar, letforståelig og engagerende måde til forskellige målgrupper
- Har gode digitale kompetencer og interesse for, hvordan digitale værktøjer kan understøtte læring
- Trives i rollen som facilitator, hvor du hjælper andre med at udvikle sig
- Har en relevant videregående uddannelse på minimum bachelorniveau
- Har faglig erfaring, der kan godkendes til undervisning på akademi og/eller diplom-niveau
Det er et krav, at du arbejder aktivt inden for transportsektoren i din daglige praksis.
Om os
Den 1. juli 2025 blev Cphbusiness og KEA samlet i Erhvervsakademi København (EK) – hovedstadens nye store uddannelsesinstitution. Sammenlægningen har skabt et stærkere grundlag for faglighed, kvalitet og udvikling på tværs af uddannelserne.
I området Marked ligger enheden Efteruddannelse, som udbyder akademi- og diplomuddannelser samt skræddersyede kompetenceforløb til virksomheder og kommuner. Enheden består af ca. 55 faste medarbejdere og en stor gruppe eksterne undervisere.
Som ekstern lektor bliver du en del af et engageret fagmiljø og samarbejder tæt med Erhvervsakademi København. Du kan have op til 500 timer (forberedelse, undervisning og eksamen) om året.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker for en flerårig periode.
Din daglige arbejdsplads er på en af EK’s lokationer i København, Lyngby eller Hillerød. Der kan også være aktiviteter hos virksomheder eller andre samarbejdspartnere. Undervisningen foregår typisk om dagen mellem klokken 09.00 og 15.00 og om aftenen mellem klokken 17.00 og 20.00.
Der vil være mulighed for hjemmearbejde ved afvikling af forberedelsestimer.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Kontakt på Viggo Musaeus på vism@ek.dk
Sådan søger du
Send os din ansøgning og dit CV samt relevante uddannelsesbeviser via Ansøg-knappen. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte dokumenter, kan du medbringe dem til samtalen.
Ansøgningsfrist: søndag 1. marts 2026
Samtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: Til efterårssemesteret 2026
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen repræsenterer et bredt spektrum af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.