Kan du lede med nærvær, retning og udsyn i et ambitiøst chefteam?
Som uddannelseschef får du ansvar for uddannelser inden for oplevelse, service og turisme og mulighed for at udvikle både mennesker, faglige miljøer og en uddannelsesportefølje, der matcher erhvervenes behov.
Erhvervsakademi København (EK) har ca. 20.000 studerende fordelt på 13 uddannelsessteder i Region Hovedstaden. Vores erhvervsakademi- og bacheloruddannelser er organiseret i seks programområder. Design & Oplevelse er ét af dem, og her søger vi en ny uddannelseschef.
Oplevelses-, service- og turismeerhvervene er i hastig udvikling. Nye teknologier, ændrede markedsvilkår og nye behov hos gæster og kunder skaber nye jobfunktioner og stiller krav om nye og bredere kompetencer. Du skal derfor have ambitioner om at udvikle EK's uddannelsesportefølje, så den matcher erhvervenes behov og positionerer området som en stærk, proaktiv og relevant samarbejdspartner inden for både uddannelse og forskning.
Som uddannelseschef skal du lede din del af forretningen, bidrage til at skabe fremtiden og udvikle mennesker og faglige miljøer. Du får blandt andet ansvar for:
Programområdet Design & Oplevelse har godt 70 engagerede adjunkter og lektorer og op mod 2.000 studerende. Området ledes af en programchef og tre uddannelseschefer. Vi har primært til huse i København og desuden en mindre afdeling i Lyngby. Du bliver en del af en stor uddannelsesorganisation med mange dygtige og erfarne kollegaer, hvor videndeling og samarbejde er en vigtig del af kulturen.
Design & Oplevelse består ligeligt af uddannelser og medarbejdere fra de to tidligere erhvervsakademier KEA og Cphbusiness, som blev lagt sammen i 2025. Det samme gælder ledelsen. Vi arbejder derfor fortsat målrettet på at skabe en tydelig fælles identitet med plads til forskellighed i uddannelser, fagligheder og ambitioner. Det kræver et forpligtende ledelsesfællesskab, hvor vi hjælper og beriger hinanden og løfter i flok. Nærvær i hverdagen er vigtigt, og hjemmearbejde er derfor mere undtagelsen end reglen.
Du har det daglige ansvar for dine uddannelser, mens programchefen har det overordnede strategiske, økonomiske og personalemæssige ansvar for programområdet.
EK vil være bindeled mellem forskning og praksis inden for vores faglige områder. Forskningen skal både sikre, at uddannelserne er opdateret med den nyeste viden, og skabe pålidelig og anvendelig viden for erhvervsliv og samfund. Vi samarbejder nationalt og internationalt med forskere, virksomheder og organisationer, og forskningen organiseres i lokalt forankrede projekter og strategiske, tværfaglige forskningsmiljøer.
Læs mere om forskning på EK: https://www.ek.dk/om-forskning
Vi søger en engageret leder, der trives i krydsfeltet mellem faglig ambition, menneskelig nærhed og organisatorisk handlekraft. Du skal kunne forstå og sætte retning for uddannelser, der retter sig mod brancher i hastig forandring.
Kendskab til erhvervsakademi- eller professionshøjskolesektoren er en fordel. Erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde eller uddannelsesinstitutioner i forandring vil også blive værdsat.
Søg jobbet ved at uploade CV, ansøgning og andre relevante dokumenter via knappen
Ansøgningsfristen er den 1. november 2026. Første samtale forventes afholdt kort efter ansøgningsfristen, og anden samtale forventes afholdt ultimo november 2026.
I forbindelse med anden samtale vil der indgå personlighedsprofil og besvarelse af en case.
Tiltrædelse forventes den 1. januar 2027.
Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt i henhold til Cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Medst.nr. 101-25). Den forventede faste månedsløn er ca. 62.000 kr. ekskl. pension.
Læs cirkulæret: https://cirkulaere.medst.dk/media/2mvjzrmt/101-25.pdf
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte programchef Michael Huss Svejstrup på misv@ek.dk eller telefon 27 62 42 11.
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Som ét erhvervsakademi har vi samlet kræfterne, så studerende får flere muligheder, et stærkere fællesskab og endnu tættere kontakt til virkeligheden.
Målet er at skabe et kraftcenter for erhvervsrettet videregående uddannelse i Region Hovedstaden. Et samlet erhvervsakademi giver et stærkere økonomisk fundament for kvalitet, udvikling og trivsel i uddannelserne, forskning, administration og drift.
Som ét erhvervsakademi får EK bedre vilkår for at adressere en række af tidens udfordringer – bl.a. øgede krav til bæredygtighed, ny teknologi, AI mv. Samtidig øger et nyt, samlet og større erhvervsakademi i Region Hovedstaden synligheden af erhvervsakademiuddannelserne til gavn for både de unge og erhvervslivet.
EK er Danmarks største erhvervsakademi med 20.000 studerende fordelt på 13 uddannelsessteder i Region Hovedstaden. Vi har 44 fuldtidsuddannelser og 25 deltidsuddannelser, hvor de studerende får en praksisnær uddannelse inden for bl.a. byggeri og energi, finans og økonomi, teknik og miljø, design og oplevelse, handel og markedsføring, IT og efteruddannelse.
På EK får de studerende ikke bare ny viden. De anvender den i projekter, i praksis og i samarbejde med erhvervslivet.