Er du en dygtig regnskabsprofil, der arbejder selvstændigt, tager ansvar og samtidig har blik for, hvordan arbejdsgange kan gøres bedre? Så kan du blive vores nye regnskabskonsulent på Erhvervsakademi København (EK).
Jobbet
Som regnskabskonsulent bliver du en nøgleperson i økonomi og får ansvar for en bred vifte af regnskabsopgaver. Du arbejder selvstændigt med dine områder og forventes at kunne drive dine opgaver sikkert fra start til slut. Samtidig bliver du en del af et team, hvor vi sparrer med hinanden og løser opgaver i tæt samarbejde både internt i økonomi og med kolleger på tværs af EK.
Regnskabsområdet er bredt, og vi lægger derfor vægt på, at du har en solid regnskabsfaglighed og er klar til at tage ansvar for forskellige typer af regnskabsopgaver. Den konkrete opgaveportefølje sammensætter vi med udgangspunkt i den profil og erfaring, du kommer med, og i opgaverne i teamet.
Dine opgaver kan blandt andet være at:
Procesoptimering er en naturlig del af vores arbejde. Derfor forventer vi også, at du er nysgerrig på eksisterende arbejdsgange og bidrager med forslag til, hvordan vi kan gøre vores processer enklere, mere effektive og robuste.
Om økonomi
Du bliver en del af en økonomifunktion med i alt 12 engagerede kolleger, der understøtter en stor uddannelsesorganisation. Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet og godt kollegaskab og har en kultur, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og udvikler løsninger sammen.
Ud over regnskabet for EK varetager økonomi også regnskabsopgaver for en række foreninger og andre enheder, blandt andet personaleforening, Danske Erhvervsakademier, studenterforening og studenterbarer. Afhængigt af din profil kan ansvaret for et eller flere af disse regnskaber blive en del af din opgaveportefølje.
Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse og nogle års erfaring med regnskab, gerne fra en større eller kompleks organisation. Det vigtigste er dog, at du har en stærk regnskabsfaglig forståelse og erfaring, der gør dig i stand til at arbejde selvstændigt og sikkert med en bred vifte af regnskabsopgaver.
Vi lægger vægt på, at du:
Lyder det som dit næste job?
Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Arbejdsstedet er Prinsesse Charlottes Gade 38, 2200 København N, og vi ønsker tiltrædelse snarest muligt. Der er mulighed for fleksible arbejdsforhold og hjemmearbejde, når det passer med opgaverne og teamets behov.
Ansøgningsfristen er onsdag den 25. november 2026, og samtaler afholdes løbende. Der kan indgå en kort, jobrelevant case i forbindelse med anden samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef i økonomi, Stine Hougård Nielsen, på telefon 36 15 46 04 eller e-mail shn@ek.dk.
Mød nogle af dine kommende kollegaer
Som ét erhvervsakademi har vi samlet kræfterne, så studerende får flere muligheder, et stærkere fællesskab og endnu tættere kontakt til virkeligheden.
Målet er at skabe et kraftcenter for erhvervsrettet videregående uddannelse i Region Hovedstaden. Et samlet erhvervsakademi giver et stærkere økonomisk fundament for kvalitet, udvikling og trivsel i uddannelserne, forskning, administration og drift.
Som ét erhvervsakademi får EK bedre vilkår for at adressere en række af tidens udfordringer – bl.a. øgede krav til bæredygtighed, ny teknologi, AI mv. Samtidig øger et nyt, samlet og større erhvervsakademi i Region Hovedstaden synligheden af erhvervsakademiuddannelserne til gavn for både de unge og erhvervslivet.
EK er Danmarks største erhvervsakademi med 20.000 studerende fordelt på 13 uddannelsessteder i Region Hovedstaden. Vi har 44 fuldtidsuddannelser og 25 deltidsuddannelser, hvor de studerende får en praksisnær uddannelse inden for bl.a. byggeri og energi, finans og økonomi, teknik og miljø, design og oplevelse, handel og markedsføring, IT og efteruddannelse.
På EK får de studerende ikke bare ny viden. De anvender den i projekter, i praksis og i samarbejde med erhvervslivet.