Labtrainee til Media Lab på Erhvervsakademi København (studenterjob)

Kan du lide at lære om nye digitale teknologier, og er du tilpas med at dele din viden med dine medstuderende? Vil du være en del af et team, der har til opgave at give dine medstuderende praktisk kendskab til nye teknologier som forberedelse til deres videre karriere?

Så er er det dig, vi venter på!

OM JOBBET
Media Lab leder efter en stærk profil, der kan bidrage til den daglige udvikling og drift af Media Lab. Vi skaber fysiske og digitale rammer, hvor studerende kan eksperimentere med tidens teknologier og skabe fængende fortællinger. Her vil du være en del af et ambitiøst team, der arbejder for at give dine medstuderende adgang til nyt udstyr og ny teknologi, der kan være relevant for deres uddannelse og fremtidige karriere.

De første tre punkter på listen nedenfor er kerneopgaver:

  • Udlån af udstyr: Administration i forhold til at klargøre, udlåne og aflevere udstyr og faciliteter.
  • Vejledning og rådgivning for besøgende: Rådgive studerende og medarbejdere i forhold til Media Labs ydelser, og hvad der kan tilbydes i forhold til individuelle behov.
  • Udvid din egen viden og indsigt aktivt: Det vil være vigtigt at du holder dig opdateret på den teknologiske udvikling og formidler din indsigt på vores digitale platforme.

Dit bidrag til vores udvalg af teknologier, events og online platforme varierer i overensstemmelse med dine evner og erfaringer. Vi vil være interesseret i at diskutere, hvad du kan bringe til bordet i forhold til:

Teknologier:

  • Erfaring med XR-teknologier så som Virtual Reality eller Augmented Reality, AI (særligt generativ AI), Virtual Production og/eller droneflyvning vil være fint, men ikke en nødvendighed
  • Færdigheder og erfaring med brug af foto-, video- og lysudstyr
  • Viden om UX- og usability testing samt kendskab til Adobe Creative-pakken er en fordel
  • Kendskab til programmering
  • Kendskab til 3D-print

Events:

  • Sans for organisering af diverse events, workshops og idéer til formidling af forskellige teknologier

Vedligeholdelse af vores online platforme:

  • Vores hjemmeside på ek.dk
  • Vores site på TOPdesk (Serviceportalen), hvor studerende har mulighed for at udforske og navigere til relevant udstyr
  • Sociale medier – primært Instagram
  • Infoskærme placeret på EK (digital grafik)

OM DIG
For at bidrage til det professionelle og imødekommende miljø i Media Lab er det et ønske, at du besidder følgende egenskaber:

Grundlæggende krav:

  • Ud over dansk vil engelsk være fordelagtigt
  • Du skal være under uddannelse

Personlige egenskaber inkluderer:

  • Du er en holdspiller
  • Du er serviceminded
  • Du har fokus på detaljer
  • Du er metodisk og konsekvent
  • Du er villig til at udvide din viden om digitale teknologier
  • Du er villig til at dele din viden med vores besøgende

VI TILBYDER
Et job, hvor du har mulighed for bringe dine kompetencer og din erfaring i spil. Du vil arbejde tæt sammen med ansatte i Media Lab, der består af både fuldtidsansatte og andre labtrainees. Sammen lærer vi af hinanden, bidrager til den videre udvikling af Media Lab, og skaber en vej fremad som svar på den teknologiske udvikling.

Vi forventer, at du arbejder ca. 10 timer pr. uge, som fastlægges efter nærmere aftale, afhængigt af dit skema på studiet.

Vi håber, at du kan starte som labtrainee i Media Lab hurtigst muligt. Bemærk at vi holder sommerferielukket hele juli. Ansættelse og løn efter gældende overenskomst for studentermedhjælpere/labtrainees.

ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING PÅ EK?

På EK får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Ansøg stillingen senest den 16. december 2026 via søg-knappen nedenfor.

Vi forventer at invitere til samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Spørgsmål kan rettes til Lene Juhl Nielsen på ljni@ek.dk.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lene Juhl Nielsen Lektor +45 2072 1955 ljni@ek.dk
Jobområde: Undervisning og forskning

Om Erhvervsakademi København (EK)

Erhvervsakademierne KEA og Cphbusiness er 1. juli 2025 sammenlagt til Erhvervsakademi København (EK).

Som ét erhvervsakademi har vi samlet kræfterne, så studerende får flere muligheder, et stærkere fællesskab og endnu tættere kontakt til virkeligheden.

Målet er at skabe et kraftcenter for erhvervsrettet videregående uddannelse i Region Hovedstaden. Et samlet erhvervsakademi giver et stærkere økonomisk fundament for kvalitet, udvikling og trivsel i uddannelserne, forskning, administration og drift. 

Som ét erhvervsakademi får EK bedre vilkår for at adressere en række af tidens udfordringer – bl.a. øgede krav til bæredygtighed, ny teknologi, AI mv. Samtidig øger et nyt, samlet og større erhvervsakademi i Region Hovedstaden synligheden af erhvervsakademiuddannelserne til gavn for både de unge og erhvervslivet.

EK er Danmarks største erhvervsakademi med 20.000 studerende fordelt på 13 uddannelsessteder i Region Hovedstaden. Vi har 44 fuldtidsuddannelser og 25 deltidsuddannelser, hvor de studerende får en praksisnær uddannelse inden for bl.a. byggeri og energi, finans og økonomi, teknik og miljø, design og oplevelse, handel og markedsføring, IT og efteruddannelse. 

På EK får de studerende ikke bare ny viden. De anvender den i projekter, i praksis og i samarbejde med erhvervslivet.

EK - ERHVERVSAKADEMI KØBENHAVN
Adresse: Nansensgade 19, 1366 København K
Telefon: +45 46 46 00 00
CVR: 45360644