Vil du omsætte idéer til handling og forretning og være med til at udvikle et praksisnært innovations- og iværksættermiljø? Hos Erhvervsakademi København (EK) får du en central rolle i at skabe muligheder for studerende, undervisere og samarbejdspartnere på tværs af vores uddannelser.
Jobbet
Erhvervsakademi København er Danmarks største Erhvervsakademi og har en bred vifte af korte og mellelange uddannelser. Med vores nye strategi ønsker vi at styrke fokus på innovation og entreprenørskab. Som konsulent bliver du en del af Labs og Læring og indgår både i et fondsstøttet udviklingsprojekt og i den daglige drift af EK’s fælles iværksættermiljø. Sammen med iværksætterteamet skal du udvikle og forankre iværksættermiljøet som et synligt og relevant tilbud på tværs af EK’s adresser.
Du får en bred kontaktflade og samarbejder tæt med kollegaer, uddannelser og eksterne aktører. Videndeling og samarbejde er en vigtig del af vores kultur, og du bliver en del af en stor uddannelsesorganisation med mange dygtige og erfarne kollegaer.
Dine vigtigste opgaver
Din baggrund og kompetencer
Vi søger en handlekraftig og relationsstærk profil med relevant uddannelsesbaggrund og praktisk erfaring fra innovations-, udviklings- eller iværksættermiljøer. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du skaber engagement på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer.
Det er vigtigt, at du:
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en midlertidig projektansættelse på 2 år på fuldtid. Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.
Lyder det som dit næste job?
Send din ansøgning senest den 9. september 2026. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Lab og Inkubator Ola Pukki på telefon +45 28 25 21 65 eller e-mail OPU@ek.dk.
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Som ét erhvervsakademi har vi samlet kræfterne, så studerende får flere muligheder, et stærkere fællesskab og endnu tættere kontakt til virkeligheden.
Målet er at skabe et kraftcenter for erhvervsrettet videregående uddannelse i Region Hovedstaden. Et samlet erhvervsakademi giver et stærkere økonomisk fundament for kvalitet, udvikling og trivsel i uddannelserne, forskning, administration og drift.
Som ét erhvervsakademi får EK bedre vilkår for at adressere en række af tidens udfordringer – bl.a. øgede krav til bæredygtighed, ny teknologi, AI mv. Samtidig øger et nyt, samlet og større erhvervsakademi i Region Hovedstaden synligheden af erhvervsakademiuddannelserne til gavn for både de unge og erhvervslivet.
EK er Danmarks største erhvervsakademi med 20.000 studerende fordelt på 13 uddannelsessteder i Region Hovedstaden. Vi har 44 fuldtidsuddannelser og 25 deltidsuddannelser, hvor de studerende får en praksisnær uddannelse inden for bl.a. byggeri og energi, finans og økonomi, teknik og miljø, design og oplevelse, handel og markedsføring, IT og efteruddannelse.
På EK får de studerende ikke bare ny viden. De anvender den i projekter, i praksis og i samarbejde med erhvervslivet.