Erhvervsakademi København søger en kontorelev til HR med speciale i offentlig administration (pr. 1. september 2026)

På Erhvervsakademi København (EK) bliver du elev i en stor organisation med 20.000 studerende og 1.000 medarbejdere. EK uddanner og videreuddanner handlekraftige medarbejdere, der både har praktiske færdigheder og teoretisk indsigt. Vi er en bæredygtig arbejdsplads, som går meget op i, at det skal være trygt at lære samt rart at være.
 

Du vil opleve

Du bliver en del af en HR-afdeling med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø med en åben og fri omgangstone. Vi er 17 medarbejdere, som glæder os til at tage imod dig. Du vil få en bred og alsidig kontoruddannelse med mange forskellige muligheder for beskæftigelse efterfølgende. I løbet af din elevtid vil du blive oplært i løn- og personaleadministration. Det indebærer bl.a.:

  • lønindplacering jf. statens overenskomster
  • udarbejdelse af ansættelseskontrakter, barselsplaner mv.
  • indrapportering i Statens Lønsystem (SLS)
  • administration af refusioner og ferie mv.
  • journalisering og arkivering.


En stor del af vores arbejde består desuden i at besvare HR-spørgsmål fra medarbejdere og ledere skriftligt og mundtligt, så du skal trives i en serviceminded funktion.

Du vil have en oplæringsansvarlig i afdelingen, som sammen med din daglige leder sørger for, at din elevuddannelse planlægges og forløber bedst muligt. Derudover sikrer vi os, at du får en bred kontaktflade, hvor du kan suge viden og erfaring til dig fra mange dygtige kolleger. Som en del af din uddannelse vil du få mulighed for at have en eller flere perioder, hvor du er i andre afdelinger på EK.
 

Om elevtiden

Elevtiden er et toårigt praktikforløb kombineret med skoleophold á 1 – 2 ugers varighed (i alt samlet op til 19 uger afhængigt af din baggrund) på Niels Brock i København. I forbindelse med et af disse skoleforløb vil du blive tilbudt at deltage i en studietur til Bruxelles, som EK betaler.
 

Hvad kigger vi efter

  • du har nemt ved IT, tal og systemer
  • du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt
  • du synes, det er sjovt at møde og hjælpe nye mennesker
  • du kan lide at sparre med kolleger og dele din viden
  • du byder gerne ind med idéer, hvis du ser mulighed for forbedringer af fx arbejdsgange
  • du tager medansvar for egen læring og udvikling.
     

Praktiske oplysninger

Ansættelse sker efter overenskomst mellem HK-STAT og Finansministeriet. Ansættelsen er som udgangspunkt 2-årig. Som kontorelev kræves det, at du har bestået eller forventer at bestå ét af nedenstående forløb inden september 2026:

  • EUX-forløb rettet mod kontor
  • HHX
  • 5 ugers EUS-forløb for studenter (HTX, STX eller HF)
     

Er du over 25 år skal du have lavet en realkompetencevurdering (RKV), inden der kan indgås en uddannelsesaftale. Hvis du allerede har fået lavet en RKV, bedes du vedhæfte en kopi, når du sender din ansøgning.

Ansøgningsfrist er torsdag den 9. april 2026. Samtaler kan afholdes løbende, men vil primært blive afholdt i uge 17. Ansættelsesdato vil være 1. september 2026.

Du er velkommen til at kontakte leder af HR Lone Bjørn på telefon 2180 3895, mail lobh@ek.dk, eller HR’s elevansvarlige Olivia Rasmussen på telefon 2058 4523, mail olra@ek.dk, hvis du har spørgsmål.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Derudover vil vi gerne bede om dokumentation for din uddannelse.

 

På EK får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af

baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lone Bjørn Leder for HR +4521803895 lobh@ek.dk
Jobområde: HR, jura og kvalitet

Om Erhvervsakademi København (EK)

Erhvervsakademierne KEA og Cphbusiness er 1. juli 2025 sammenlagt til Erhvervsakademi København (EK).

Som ét erhvervsakademi har vi samlet kræfterne, så studerende får flere muligheder, et stærkere fællesskab og endnu tættere kontakt til virkeligheden.

Målet er at skabe et kraftcenter for erhvervsrettet videregående uddannelse i Region Hovedstaden. Et samlet erhvervsakademi giver et stærkere økonomisk fundament for kvalitet, udvikling og trivsel i uddannelserne, forskning, administration og drift. 

Som ét erhvervsakademi får EK bedre vilkår for at adressere en række af tidens udfordringer – bl.a. øgede krav til bæredygtighed, ny teknologi, AI mv. Samtidig øger et nyt, samlet og større erhvervsakademi i Region Hovedstaden synligheden af erhvervsakademiuddannelserne til gavn for både de unge og erhvervslivet.

EK er Danmarks største erhvervsakademi med 20.000 studerende fordelt på 13 uddannelsessteder i Region Hovedstaden. Vi har 44 fuldtidsuddannelser og 25 deltidsuddannelser, hvor de studerende får en praksisnær uddannelse inden for bl.a. byggeri og energi, finans og økonomi, teknik og miljø, design og oplevelse, handel og markedsføring, IT og efteruddannelse. 

På EK får de studerende ikke bare ny viden. De anvender den i projekter, i praksis og i samarbejde med erhvervslivet.

EK - ERHVERVSAKADEMI KØBENHAVN
Adresse: Nansensgade 19, 1366 København K
Telefon: +45 36 15 45 00
CVR: 45360644