Erhvervsakademi København søger eksterne lektorer indenfor det digitale område
Har du stærke kompetencer inden for digital udvikling og solid erfaring med emnet i praksis? Har du lyst til at formidle din viden og være med til at klæde fremtidens digitale-medarbejdere på til et arbejdsmarked, hvor digital udvikling er en central del af hverdagen?
Så er du måske en af vores kommende eksterne lektorer på efteruddannelse hos Erhvervsakademi København.
Om jobbet
Vi søger eksterne lektorer til vores efteruddannelsesaktiviteter. Formålet er at give deltagerne kompetencer til at varetage jobfunktioner, hvor det digitale område spiller en central rolle.
Vi leder efter dig, der:
Det er et krav, at du arbejder aktivt med det digitale område i din daglige praksis.
Om os
Den 1. juli 2025 blev Cphbusiness og KEA samlet i Erhvervsakademi København (EK) – hovedstadens nye store uddannelsesinstitution. Sammenlægningen har skabt et stærkere grundlag for faglighed, kvalitet og udvikling på tværs af uddannelserne.
I området Marked ligger enheden Efteruddannelse, som udbyder akademi- og diplomuddannelser samt skræddersyede kompetenceforløb til virksomheder og kommuner. Enheden består af ca. 55 faste medarbejdere og en stor gruppe eksterne undervisere.
Som ekstern lektor bliver du en del af et engageret fagmiljø og samarbejder tæt med Erhvervsakademi København. Du kan have op til 500 timer (forberedelse, undervisning og eksamen) om året.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker for en flerårig periode.
Din daglige arbejdsplads er på en af EK’s lokationer i København, Lyngby eller Hillerød. Der kan også være aktiviteter hos virksomheder eller andre samarbejdspartnere. Undervisningen foregår typisk om dagen mellem klokken 09.00 og 15.00 og om aftenen mellem klokken 17.00 og 20.00.
Der vil være mulighed for hjemmearbejde ved afvikling af forberedelsestimer.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Kontakt Chef for efteruddannelse Helle Bro-Nielsen på hbr@ek.dk eller 30 82 02 08
Sådan søger du
Send os din ansøgning og dit CV samt relevante uddannelsesbeviser via Ansøg-knappen. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte dokumenter, kan du medbringe dem til samtalen.
Ansøgningsfrist: søndag 1. marts 2026
Samtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: Til efterårssemesteret 2026
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen repræsenterer et bredt spektrum af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Som ét erhvervsakademi har vi samlet kræfterne, så studerende får flere muligheder, et stærkere fællesskab og endnu tættere kontakt til virkeligheden.
Målet er at skabe et kraftcenter for erhvervsrettet videregående uddannelse i Region Hovedstaden. Et samlet erhvervsakademi giver et stærkere økonomisk fundament for kvalitet, udvikling og trivsel i uddannelserne, forskning, administration og drift.
Som ét erhvervsakademi får EK bedre vilkår for at adressere en række af tidens udfordringer – bl.a. øgede krav til bæredygtighed, ny teknologi, AI mv. Samtidig øger et nyt, samlet og større erhvervsakademi i Region Hovedstaden synligheden af erhvervsakademiuddannelserne til gavn for både de unge og erhvervslivet.
EK er Danmarks største erhvervsakademi med 20.000 studerende fordelt på 13 uddannelsessteder i Region Hovedstaden. Vi har 44 fuldtidsuddannelser og 25 deltidsuddannelser, hvor de studerende får en praksisnær uddannelse inden for bl.a. byggeri og energi, finans og økonomi, teknik og miljø, design og oplevelse, handel og markedsføring, IT og efteruddannelse.
På EK får de studerende ikke bare ny viden. De anvender den i projekter, i praksis og i samarbejde med erhvervslivet.