EK – Erhvervsakademi København søger en webredaktør (studentermedhjælper) til intern og ekstern kommunikation

EK - Erhvervsakademi København, søger en studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen, som skal hjælpe vores webteam med at udvikle og vedligeholde EK’s hjemmeside, ek.dk, EK’s intranet for studerende mit.ek.dk og intranet for ansatte og ledere. Som studentermedhjælper i webteamet kommer du til at hjælpe kommunikationsafdelingen med at tiltrække nye studerende, brande EK som uddannelsesinstitution og gøre dagligdagen nemmere for studerende og medarbejdere ved at sørge for effektiv og målrettet kommunikation.

Om jobbet
I webteamet har vi fokus på at lave hjemmesider ud fra brugernes behov. Det indebærer fx, at vi tænker i webtilgængelighed, GDPR, cookies, intuitiv navigation rundt på siderne, og at vi sørger for, at vores tekster er informative, relevante og tager udgangspunkt i, hvad brugerne gerne vil vide. 

Dine opgaver bliver at: 

  • Opdatere vores sites med input fra resten af organisationen
  • Være med til at opdatere og udvikle EK’s hjemmesider og intranet
  • Oprette lokalredaktører på hjemmesiden og hjælpe dem i gang med selv at redigere
  • Foretage let billedbehandling i Photoshop/Canva 

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd, men vi vil meget gerne lære dig det. 

Om dig
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for IT eller kommunikation. Det vigtigste er, at du har de rette kompetencer, lysten til at lære og har minimum 1 år tilbage af din uddannelse.

Som person er du grundig og energisk. Du har en positiv omgangstone og prioriterer et godt samarbejde med dine kollegaer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at bygge og redigere hjemmesider/intranetsider, og evt. har kendskab til html, css og cms-systemer.

Om kommunikationsafdelingen
Du bliver en del af EK’s kommunikationsafdeling, der har ansvar for EK’s hjemmesider, intranet, sociale medier, studenterrekrutteringskampagner, filmproduktion, pressehistorier m.m. Afdelingen er præget af høj faglighed, stærk holdånd, frihed under ansvar og gode grin.

Kommunikationsafdelingen holder til i hjertet af Nørrebro, lige ved Empire Bio og Assistens Kirkegården, på Guldbergsgade 29N, København N.

Vi tilbyder:

  • et spændende, ansvarsfuldt og udfordrende job
  • engagerede og gode kolleger, der altid er klar til hjælpe dig
  • et udviklingsorienteret og godt socialt miljø
  • Fleksible arbejdstider, som tilpasses dit studie.

Er du klar til en ny udfordring hos EK?
Så send din ansøgning, CV og evt. relevante bilag senest den 20. maj 2026. 

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Stillingen er på ca. 10 timer/uge med løn og vilkår i henhold til overenskomsten med staten. Vi tilpasser arbejdstiden til dit skema og eksamener på studiet.

Du kan læse mere om EK på www.ek.dk. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte digital redaktør Signe Rosendal Rasmussen på tlf. 24 91 68 94, sira@ek.dk, digital redaktør Rosa Cecilie Plum på tlf. 21 77 39 79, rocp@ek.dk eller webmaster Rikke Thorborg Lind på tlf. 51376511, rtl@ek.dk

På EK får du en arbejdsplads med kolleger, der tilsammen repræsenterer en bred vifte af faglige baggrunde og kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Joakim Groth Kommunikationschef +4521999990 jgro@ek.dk
Jobområde: Kommunikation & grafisk design

Om Erhvervsakademi København (EK)

Erhvervsakademierne KEA og Cphbusiness er 1. juli 2025 sammenlagt til Erhvervsakademi København (EK).

Som ét erhvervsakademi har vi samlet kræfterne, så studerende får flere muligheder, et stærkere fællesskab og endnu tættere kontakt til virkeligheden.

Målet er at skabe et kraftcenter for erhvervsrettet videregående uddannelse i Region Hovedstaden. Et samlet erhvervsakademi giver et stærkere økonomisk fundament for kvalitet, udvikling og trivsel i uddannelserne, forskning, administration og drift. 

Som ét erhvervsakademi får EK bedre vilkår for at adressere en række af tidens udfordringer – bl.a. øgede krav til bæredygtighed, ny teknologi, AI mv. Samtidig øger et nyt, samlet og større erhvervsakademi i Region Hovedstaden synligheden af erhvervsakademiuddannelserne til gavn for både de unge og erhvervslivet.

EK er Danmarks største erhvervsakademi med 20.000 studerende fordelt på 13 uddannelsessteder i Region Hovedstaden. Vi har 44 fuldtidsuddannelser og 25 deltidsuddannelser, hvor de studerende får en praksisnær uddannelse inden for bl.a. byggeri og energi, finans og økonomi, teknik og miljø, design og oplevelse, handel og markedsføring, IT og efteruddannelse. 

På EK får de studerende ikke bare ny viden. De anvender den i projekter, i praksis og i samarbejde med erhvervslivet.

EK - ERHVERVSAKADEMI KØBENHAVN
Adresse: Nansensgade 19, 1366 København K
Telefon: +45 36 15 45 00
CVR: 45360644