Vil du bruge din tekniske og praktiske erfaring til at skabe velfungerende rammer for studerende og kolleger? Erhvervsakademi København (EK) søger to engagerede driftsmedarbejdere (pedeller) til henholdsvis Hillerød og København.
Jobbet
Som driftsmedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige drift på din lokation. Du er synlig i huset, følger op på opgaver og bidrager til, at undervisningslokaler, fællesarealer og tekniske installationer fungerer sikkert og stabilt. Stillingen kombinerer praktiske opgaver med koordinering og kontakt til mange forskellige mennesker.
Du bliver en del af EK’s driftsorganisation og får et tæt samarbejde med kolleger på tværs af vores lokationer. Vi hjælper hinanden, deler viden og koordinerer løsninger, når opgaver går på tværs. Samtidig bliver du en del af en stor uddannelsesorganisation med mange dygtige og erfarne kolleger, hvor samarbejde og videndeling er en vigtig del af kulturen.
Dine primære opgaver bliver at:
Hverdagen er varieret, og der kan opstå akutte opgaver. Derfor er det vigtigt, at du kan prioritere, bevare overblikket og følge op, til opgaven er løst.
Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du har erfaring med ejendomsdrift, facility management eller en håndværksmæssig baggrund. Din konkrete uddannelsesvej er mindre vigtig end din relevante erfaring, tekniske forståelse og evne til at omsætte den til stabil drift og god service.
Vi lægger vægt på, at du:
Det er en fordel, hvis du har erfaring med CTS-anlæg, kendskab til brandsikkerhed og beredskabsprocedurer eller interesse for bæredygtige driftsløsninger og teknologisk udvikling. Det er ikke et krav, at du kan det hele fra første dag.
Derfor skal du vælge EK
Hos EK uddanner vi fremtidens fagprofessionelle. Din indsats kan mærkes direkte i hverdagen, fordi gode og driftssikre rammer er en forudsætning for undervisning, samarbejde og et velfungerende studiemiljø.
Du får kolleger, der tager ansvar og hjælper hinanden, og du får mulighed for at bidrage med idéer til, hvordan vi moderniserer og optimerer driften. Vi prioriterer både fagligt samarbejde og sociale aktiviteter, fordi et godt fællesskab er en vigtig del af arbejdslivet hos os.
Ansættelsesvilkår
Lyder det som dit næste job?
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket senest xxxx. Vi forventer at holde samtaler i uge 37. Tiltrædelse aftales nærmere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftskoordinator Martin Tangaa på mart@ek.dk.
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Som ét erhvervsakademi har vi samlet kræfterne, så studerende får flere muligheder, et stærkere fællesskab og endnu tættere kontakt til virkeligheden.
Målet er at skabe et kraftcenter for erhvervsrettet videregående uddannelse i Region Hovedstaden. Et samlet erhvervsakademi giver et stærkere økonomisk fundament for kvalitet, udvikling og trivsel i uddannelserne, forskning, administration og drift.
Som ét erhvervsakademi får EK bedre vilkår for at adressere en række af tidens udfordringer – bl.a. øgede krav til bæredygtighed, ny teknologi, AI mv. Samtidig øger et nyt, samlet og større erhvervsakademi i Region Hovedstaden synligheden af erhvervsakademiuddannelserne til gavn for både de unge og erhvervslivet.
EK er Danmarks største erhvervsakademi med 20.000 studerende fordelt på 13 uddannelsessteder i Region Hovedstaden. Vi har 44 fuldtidsuddannelser og 25 deltidsuddannelser, hvor de studerende får en praksisnær uddannelse inden for bl.a. byggeri og energi, finans og økonomi, teknik og miljø, design og oplevelse, handel og markedsføring, IT og efteruddannelse.
På EK får de studerende ikke bare ny viden. De anvender den i projekter, i praksis og i samarbejde med erhvervslivet.